Menu

Randers FC talentsamarbejde

image
Simon Mikkelsen
26. juni 2020 kl. 14:10
Rammerne for samarbejdet fremadrettet

I sidste uge blev der afholdt møde mellem IFA og Randers FC talentafdeling omkring rammerne for samarbejdet fremadrettet.

Fra bestyrelsen side ønsker vi naturligvis at levere vores bedste talenter til flagskibet i området, Randers FC talentafdeling. Dette kan ske, når spillerne rykkes op som U13-spiller, og i enkelte tilfælde hvis talentet er helt unikt, så fra 2. halvår i U12, hvor de så kommer ind og samles med de bedste talenter i Randers og omegn. Her er det vores ønske, hvis det er muligt, at de også får mulighed for at kunne deltage i interne arrangementer i IFA regi ved siden af i 2. halvår i U12.

Vi vil forsøge at beholde selv de bedste spillere så lang tid så muligt, førend de tager springet til Randers FC eller for den sag skyld skifter til andre klubber. Vi føler, at vi i IFA kan give selv de bedste spillere en masse ekstra, hvor det primære fokus i IFA er, at det skal være sjovt at spille fodbold.
Kammeratskab, fællesskab, sammenhold og klubfølelsen vinder hos os via masser af arrangementer i løbet af hele året.

Når vi har unikke talenter, så er vi stolte af at kunne viderebringe dem til Randers FC talentafdeling. Det skal byen, klubben, bestyrelsen, trænerne være stolte af - hver eneste gang et nyt talent tager springet til Randers FC.

Tænk sig hvis vi kunne lave en ny spiller af Signe Bruuns kaliber, som har taget springet helt fra andedammen i Stevnstrup/IFA til metropolen Paris/Paris SG.

Det er desuden lige så vigtigt at nævne, at alle spillere altid er velkomne til at vende retur til IFA Fodbold, uanset et tidligere skifte til Randers FC eller anden klub.

Simon Mikkelsen
Formand

Luk